Kontakt & priser

Kontakt

Psykologklinik Kristine Ravn, Spanien 1, 2.th. (der er indgang via Tårn-bygningen), 8000 Aarhus C, tel. 31777501, mail psykologkristineravn@gmail.com

Tidsbestilling på mail til Kristine Ravn. Send venligst personfølsomme oplysninger på krypteret mail.

Busser til Rutebilstationen kører næsten lige til døren. Gode parkeringsmuligheder ved indgangsdøren (Toldbodgade/Europaplads https://goo.gl/maps/Tmi3FNLcqWnuY5oE6 / betalingsparkering)

Priser

Priser pr. konsultation á 45 minutters varighed pr. 1. januar 2020

  • Konsultation offentlige sygesikringsklienter: egenbetalingsdelen udgør kr. 410-446 for første konsultation og kr. 340-394 for efterfølgende konsultationer. Du kan læse om offentligt tilskud til hjælp fra psykolog på denne hjemmeside
  • Konsultation egenbetalere / enkeltperson: kr. 1020
  • Konsultation par: kr. 1400
  • Supervision og sparring / individuel: honorar efter aftale
  • Supervision og sparring / gruppe : honorar efter aftale
  • På vej mod autorisation : 40 timers supervision kr. 26000 ved 2 personer (forsamtale uden beregning)
  • Intelligenstest, neuropsykologisk undersøgelse og kurser : honorar efter aftale
  • Skriftlige udtalelser takseres efter Dansk Psykolog Forenings vejledende priser
  • Kurser og foredrag : honorar efter aftale

Afbud

Afbud meldes så hurtigt som muligt. Afbud og ændringer skal meldes inden kl.16 dagen forud for samtalen. Der betales fuldt honorar ved afbud efter dette tidspunkt uanset årsag og ved udeblivelser uanset årsag. Besked om afbud kan gives pr. email eller telefonsvarer; ikke SMS

 

 

 

 

 

 

 

UTILSIGTEDE HÆNDELSER:

Iflg. “Bekendtgørelse om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet m.v.” fra Sundheds-og Ældreministeriet  (trådte i kraft d. 5. januar 2011) forstås utilsigtede hændelser, som “på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende, men forinden blev afværget eller i øvrigt ikke indtraf på grund af andre omstændigheder. En utilsigtet hændelse omfatter en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed”.

Ved sundhedspersoner forstås “personer, der er autoriserede i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses ansvar”.

“Ved pårørende forstås alle pårørende til en patient, herunder også pårørende, som ikke har en familiemæssig tilknytning til patienten, og som har en viden om utilsigtede hændelser, som patienten har været udsat for.”

Utilsigtede hændelser skal rapporteres til den region, hvor de er forekommet.

Rapporteringen til regionen skal ske elektronisk via det internetbaserede rapporteringssystem på hjemmesiden www.dpsd.dk

Der gælder ingen tidsfrist for rapporteringer fra patienter eller deres pårørende.

Ved opfølgning på utilsigtede hændelser er det berettiget at videregive nødvendige oplysninger om patienten, herunder navn og personnummer til henholdsvis region, kommune, privat sygehus eller privatpraktiserende sundhedsperson m.v., f.eks den alment praktiserende læge.

Det anses for væsentligt for patientsikkerhedssystemets funktion, at en rapporterende person ikke afholdes fra, men tilskyndes til at rapportere utilsigtede hændelser. Patientombuddet har ikke behov for at have kendskab til rapporterende personers eller patienters identitet i forbindelse med den centrale vidensformidling. Regionernes (og kommunernes og de private sygehuses) rapporteringer til Patientombuddet skal derfor ske i anonymiseret form.

Personer, som rapporterer en utilsigtet hændelse, kan ikke som følge af rapporteringen underkastes disciplinære undersøgelser og foranstaltninger af Sundhedsstyrelsen eller strafferetlige sanktioner af domstolene, jvn. sundhedslovens § 201. Patientombuddet kan ikke indbringe sager for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn eller selv behandle klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitet 4-9 og afsnit IV.

Sundhedspersoner er ikke beskyttet mod sanktioner, der iværksættes på andet grundlag end ovennævnte rapporteringssystem.

 

KLAGE- OG ERSTATNINGSMULIGHEDER:

Det er min pligt som autoriseret psykolog i henhold til §§ 23 og 45 i lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet, at informere skadelidte om rettigheder samt i fornødent omfang at bistå med anmeldelse til Styrelsen for Patientklager, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, Det Regionale Samarbejdsudvalg for Psykologer i Region Midt samt øvrige steder, hvor det måtte være min pligt at bistå dig med en klage.

Der er klagefrister for de enkelte klageinstanser.

Således er fristen for rettidig klage til Sundhedsvæsenets Disciplinærnæv: inden 2 år efter det tidspunkt, hvor klageren var eller burde være bekendt med det forhold, der klages over. Klager skal dog senest indgives 5 år efter den dag, hvor klageforholdet har fundet sted. Der kan ikke dispenseres fra de nævnte klagefrister.

Gælder klagen forhold, der er omfattet af Praksisoverenskomsten, skal klagen fra patienten fremsættes overfor Regionen, hvor psykologen har sin praksis (i mit tilfælde er det Region Midt). Og klagen skal fremsættes inden for 6 uger efter, at det forhold, der giver anledning til klagen, er kommet til klagerens kundskab.

Det er ligeledes min pligt at bistå dig i et evt. søgsmål om erstatning – f.eks. til Patienterstatningen.

Patienterstatningens afgørelse kan senest en måned efter indgives til Ankenævnet for Patienterstatningen. Og også Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelser kan indbringes for en højere instans – nemlig for retten. Det skal ske senest 6 måneder efter afgørelsen er meddelt.

 

PRIVATLIVSPOLITIK FOR PSYKOLOG KRISTINE RAVN

Jeg passer på dine personlige oplysninger. Nedenfor kan du se, hvordan.

Behandling af dine oplysninger

Jeg er i forbindelse med psykologisk behandling af dig som dataansvarlig forpligtet til at indsamle og behandle en række personoplysninger om dig, Dette er lovbestemt i ”Psykologloven” og i ”Bekendtgørelse om ordnede optegnelser for psykologer”.

Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan jeg i forbindelse med den psykologiske behandling af dig, bruger og i nogle tilfælde videregiver dine personoplysninger.

Typer af oplysninger

Jeg indsamler og behandler følgende typer af personoplysninger om dig (i det omfang det er relevant for netop dig og din behandling.):

Almindelige kategorier af personoplysninger: 

  • Navn, adresse, evt. e-mailadresse, telefonnr., personnummer,  familierelationer og sociale relationer, arbejdsrelationer og uddannelse.

Særlige kategorier af personoplysninger (”følsomme personoplysninger”): 

  • Helbredsoplysninger

Formål

Jeg behandler dine personoplysninger til følgende formål:

  • Min behandling af dig
  • Udarbejdelse af attester til brug for myndigheder, forsikringsselskaber mv.
  • Kommunikation med andre sundhedspersoner, læger eller sygehuse
  • Indberetning til klinisk kvalitetsdatabase (når det bliver lovpligt for mig at gøre, hvilket det endnu ikke er)
  • Afregningsformål
  • Overholdelse af mine forpligtelser i henhold til gældende lovgivning, herunder EU’s databeskyttelsesforordning, databeskyttelsesloven og anden relevant sundhedsretlig lovgivning, f.eks.
    • Dokumentationspligt
    • Overholdelse af basale principper for behandling af personoplysninger og juridisk hjemmel for behandlingen
    • Iværksættelse og vedligeholdelse af tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, herunder men ikke begrænset til at hindre uautoriseret adgang til systemer og oplysninger, hindre modtagelse eller distribution af ondsindet kode, standsning af overbelastningsangreb (denial-of-service-angreb) og beskadigelser af computersystemer og elektroniske kommunikationssystemer
    • Undersøgelse af mistanke eller viden om sikkerhedsbrud og rapportering til individer og myndigheder
    • Håndtering af forespørgsler og klager fra registrerede og andre.
    • Håndtering af inspektioner og forespørgsler fra tilsynsmyndigheder
    • Håndtering af tvister med registrerede og tredjeparter.

Frivillighed

Når jeg indsamler personoplysninger direkte fra dig, giver du personoplysningerne frivilligt. Du er ikke forpligtet til at give disse personoplysninger til mig. Konsekvensen af ikke at give mig personoplysningerne kan være, at jeg ikke kan varetage formålene ovenfor, herunder at jeg ikke vil kunne behandle dig.

Videregivelse af personoplysninger

Idet omfang det er nødvendigt for den konkrete behandling af dig, vil dine personoplysninger blive videregivet og delt med følgende modtagere. Jeg vil altid tale med dig om, hvad jeg videregiver inden jeg videregiver oplysninger til andre sundhespersoner, og få din accept heraf forinden. :

  • Der videregives oplysninger til andre sundhedspersoner, hvis det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb.
  • Styrelsen for Patientsikkerhed og Psykolognævnet i det omfang der foreligger en pligt hertil ifølge gældende lovgivning.
  • Du har som patient adgang til dine egne oplysninger (indsigtsret).
  • Ved indberetning af oplysninger i forbindelse med afregning for patientbehandling videregives oplysninger til de regionale afregningskontorer.
  • I andre tilfælde, og såfremt der foreligger samtykke, videregives oplysninger til forsikringsselskaber.

Det juridiske grundlag for at indsamle, behandle og videregive dine personoplysninger er:

  • Til brug for den almindelige patientbehandling indsamles, behandles og videregives almindelige personoplysninger i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(c) og (d), mens de følsomme personoplysninger indsamles, behandles og videregives i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 9(2)(c) og (h).
  • Herudover er jeg forpligtet til at behandle en række personoplysninger om dig ved den almindelige patientbehandling i medfør af Psykologloven samt Bekendtgørelse om psykologers pligt til at føre ordnede optegnelser.
  • Oplysninger til brug for afregning for patientbehandling fremsendes en gang pr. måned til regionens afregningskontor efter reglerne i Overenskomst om Psykologhjælp af Juli 2016
  • Dine personoplysninger videregives alene til forsikringsselskaber med dit forudgående samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(a) og 9(2)(a).

Tilbagekaldelse af samtykke. Hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på samtykke, har du ret til at tilbagekalde samtykket. Hvis du tilbagekalder samtykket, påvirker det ikke behandlingen forud for tilbagekaldelse af samtykket, herunder en videregivelse baseret på samtykke.

Brug af databehandlere

Dine personoplysninger behandles og opbevares hos mine databehandlere, som opbevarer dem på vegne af og efter instruks fra mig. Mine databehandlere er p.t.

CompuGroup Medical Danmark

Martinsen Statsautoriseret Revisionsselskab- kun oplysninger ifm. afregning

Opbevaring og slettepolitik

Jeg opbevarer personoplysninger om dig, så længe jeg har behov for at varetage de overfor angivne formål. Jeg i har dog i henhold til journalføringsbekendtgørelsen § 15 pligt til at opbevare disse i minimum 5 år efter seneste tilførsel til journalen. Der kan opstå tilfælde hvor jeg er nødsaget til at opbevare dine personoplysninger i længere tid, f.eks. i forbindelse med en klagesag eller erstatningssag, hvor oplysninger i så fald vil blive opbevaret, indtil sagen er endeligt afsluttet. Efter 5 år destruerer jeg journalen/de oplysninger, jeg har om dig.

Dine rettigheder

Du har – med lovens begrænsninger – visse rettigheder, herunder retten til indsigt i personoplysninger, retten til at få ændret ukorrekte oplysninger, retten til at få slettet oplysninger, retten til at få begrænset oplysninger, retten til dataportabilitet, retten til at gøre indsigelse mod behandlingen af personoplysningerne, herunder ift. automatiseret, individuel beslutningstagning (”profilering”).

I forhold til sletning er denne rettighed dog modificeret af Bekendtgørelse om psykologers pligt til at føre ordner optegnelse, som bestemmer, at der ikke må ske sletning i patientjournaler, men alene rettelse, tilføjelse.

Du har også ret til at klage til en kompetent tilsynsmyndighed, herunder Datatilsynet

Hvis du har spørgsmål vedrørende behandlingen af dine personoplysninger eller udnyttelsen af dine rettigheder, er du velkommen til at kontakte mig på [kontaktoplysninger på klinikken].

Adresseoplysninger på klinikken:

Kristine Ravn

Spanien 1, 2.th., 8000 Aarhus C.

Tlf.: 3177750

Mail psykologkristineravn@gmail.com